I det fynske folks tjeneste

Fynsk cykelrytter i grimt styrt: Hjelmen reddede mig

Simon Andreassen styrtede i Sydafrika. Foto: Michal Cizek/AFP/Ritzau Scanpix/arkiv

Det fynske cykeltalent Simon Andreassen er styrtet. Han har brækket et kindben og pådraget sig en voldsom hjernerystelse.

Det 19-årige fynske cykeltalent Simon Andreassen har tirsdag været udsat for et grimt styrt.

Det skriver han på sin profil på Instagram.

Ved et voldsomt billede skriver han blandt andet, at han vågnede på hospitalet med store smerter, og at han "ingen anelse" har om, hvordan han er kommet til hospitalet:

"Det er en mærkelig følelse at være bevidstløs så længe og få totalt hukommelsestab", skriver Simon Andreassen fra sygesengen i Stellenbosch i Sydafrika.

Brud og hjernerystelse

En røntgenundersøgelse viser, at han har brud på det ene kindben og har fået "en stor hjernerystelse".

"Jeg vil gerne takke alle, der tog sig af mig i dag, og hjalp mig igennem dette. Du har reddet mig stor", skriver Simon Andreassen, og takker sin cykelhjelm for, at det ikke gik værre: "Du har reddet mig".

Den unge fynske cykelrytter har tidligere vundet juniorverdensmesterskabet i mountainbike og i januar gevandt han eliterækkens danmarksmesterskab i cykelcross.

Læs også Ung fynbo genvandt DM-titlen i cykel cross

Ved du noget? Så send os et tip