Fynsk detailhandel vil satse på indvandrere

En ny kursus-uddannelse på Tietgensskolen i Odense skal få flygtninge og indvandrere i arbejde. Kursusforløbet hedder Detailhandel uden grænser og henvender sig særligt til nydanskere, som har svært ved at finde fodfæste på det fynske arbejdsmarked. Uddannelsen laves som et samarbejde mellem Købmandsforeningen Fyn og Tietgensskolen, Odense.

-

En win-win situation
\"Vores erfaring med flygtninge og indvandrere i forskellige kursus- og praktikforløb er meget tilfredsstillende. Typisk kommer mellem 70 og 90 procent af deltagerne i arbejde efterfølgende. De ledige påskønner muligheden for selvforsørgelse og dermed større accept i samfundet. Virksomhederne påskønner kvalifiseret arbejdskraft og stabile, arbejdsomme medarbejdere. Det er en win-win situation\", siger uddannelsesleder Kim Larsen i en pressemeddelse.

Tæt kontakt med virksomheder
Det er især kontakten med de fynske virksomheder, der skal gøre kurset til noget specielt. Eleverne kommer i praktik i den fynske detailhandel og får mulighed for at opbygge et netværk på arbejdspladserne. Samtidig kan butiksejere og medarbejdere få mulighed for at opdage de særlige kvaliteter en anden etnisk baggrund giver.

Oversigt

    Oversigt