Fynsk direktør stukket af efter konkurs

En fynsk erhvervsmand og boligspekulant har forladt kone og tre børn og et økonomisk rod i millionklassen og er formentlig stukket af til udlandet.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Jens Conrad Halling Olesen, der står bag selskabet Revision Fyn, har været forsvundet i fem uger. Vicepolitikommissær Gunnar Andersen fra
Fyns Politi bekræfter, at Jens Conrad Halling Olesen er anmeldt for økonomisk bedrageri, og fortæller at politiet har talt med den forsvundne forretningsmand og afventer, at han kommer til Danmark, så han kan afhøres.

Det er ifølge Fyens Stiftstidendes oplysninger en af Jens Conrad Halling Olesens mange forretningspartnere, der står bag politianmeldelsen.

Omfanget af bedrageriet er endnu ukendt, men der mangler "flere hundrede tusind kroner" i den fælles kasse i et af ejendomsselskaberne. Kreditorerne i konkursen vil angiveligt gøre krav på et tocifret millionbeløb.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt