I det fynske folks tjeneste

Fynsk diskotek: Vis bryster til DJ'en...

Vis dine bryster til DJ'en på diskoteket og vind energidrikken "Cult Shaker". Det er tilbuddet fra flere fynske diskoteker til unge, festglade fynboer.

Fynsk diskotek opfordrer til, at unge viser deres bryster til DJ'en.

Som led i konkurrencen "Boobs for SHAKER" deltager blandt andet "Den Glade Viking" i Odense i konkurrencen, hvor diskoteket opfordrer gæsterne til at vise "boobs, så kvitterer vi med en gratis Shaker, og (du) deltager i konkurrencen om et par silikonebryster", som det står skrevet.

Det kræver blot, at en veninde eller ven tager et billede, mens brysterne bliver vist frem til DJ'en.
- Det er en sjov, lille event, siger Simon Høg fra diskoteket til TV 2/FYN.

Det er som led i en landsdækkende konkurrence, hvor kvinder kan vinde et par silikonebryster af firmaet "CULT", at diskoteket opfordrer gæsterne til at fremvise brystpartiet.

Har I ikke overvejet det moralske I, at folk måske er fulde og ikke helt ved sig selv, når de viser brysterne?
- Nej. Vi har det ikke dårligt med det. For det er voksne mennesker, vi har med at gøre, der kan ske meget, når man bevæger sig ud i nattelivet. Og der blir jo lavet så meget i medierne af andre unge, siger Simon Høg.