Fynsk dødsbrand opklaret af optaget afhøring

Det var en lydoptaget afhøring, som førte til, at en ung mand blev dømt for en mordbrand på Fyn i november 2006.

Han vidste, at der ikke var nogen hjemme i en ejendom i Odense-forstaden Stige, da han satte ild til stedet.

For den 72-årige beboers bil holdt der nemlig ikke.

Sådan forklarede den dengang 17-årige oprindeligt til efterforskerens mp3-optager.

Afslørede sig selv

Men under senere afhøringer erkendte han, at han havde sat ild til det stråtækte tag - og til den parkerede bil.

Dermed afslørede han sig selv. Han vidste altså alligevel, at den gamle var hjemme.

I den første afhøring havde betjenten ikke tillagt bemærkningen om den manglende bil nogen særlig betydning.

Men detaljen blev afgørende, da optagelsen af den oprindelige
afhøring blev gennemlyttet på ny.

Derefter blev den unge mand tiltalt og dømt for mordbrand og
ikke bare for brandstiftelse.

Bruges intensivt på Fyn

Eksemplet viser, hvor værdifuldt det kan være at optage afhøringer.

Og i Fyns Politi benytter gruppen af efterforskere, der tager sig af personfarlig kriminalitet, sig ofte af at optage afhøringer, hvor vedkommende får lov til at forklare sig frit.

- Vi bruger det meget intensivt. Kvaliteten står ofte mål med den ekstra tid, man bruger, siger vicepolitikommissær Jack Liedicke i Fyns Politi.

- Man får flere detaljer med, og der er ikke så meget at diskutere bagefter, siger han.

Undersøgelse anbefaler videoafhøring

Sagen fra Stige er nævnt i undersøgelsen "Afhøring af sigtede" af psykolog Kristina Kepinska Jakobsen fra Politiets Videnscenter.

- Det er alt for krævende for en afhører på samme tid at spørge, tænke, lytte og skrive ned, siger Kristina Kepinska Jakobsen om de traditionelle afhøringer, hvor betjenten løbende vender sig mod computeren og skriver sin rapport.

Sammen med den tidligere kriminalkommissær i Rigspolitiets Rejsehold, Kurt Kragh, har hun undervist politifolk i afhøringer.

Anbefalingen er, at vidner og sigtede skal afhøres på en måde, så de frit forklarer om en hændelse - den såkaldt kognitive afhøring.

- For det første kan den afhørte fortælle uden afbrydelser og i sammenhæng uden at få forklaringen forurenet af politimandens
lukkede eller ledende spørgsmål. Og for det andet bliver kvaliteten af rapporten forøget, fordi man som afhører ikke kan huske alle detaljer, siger Kragh.

Oversigt

    Oversigt