Fynsk elektronik med på rumfærgen Discovery

Fynsk elektronik er lige nu på vej ud til Rumstationen ISS ombord på rumfærgen Discovery. Missionen betyder, at firmaet bag elektronikken sandsynligvis får udstyr med på den første Mars-ekspedition.

-


Direktøren i Damach Research viser udstyret frem

Fynsk elektronik er lige nu på vej ud til Rumstationen ISS ombord på rumfærgen Discovery. Missionen betyder, at firmaet bag elektronikken sandsynligvis får udstyr med på den første Mars-ekspedition.

Ombord på rumfærgen er en kasse fyldt med fynsk elektronik - det er udviklet af Damach Research i Odense, og skal bruges til at undersøge hvordan lang tids vægtløshed påvirker astronauternes fysik. Det hele handler om at forberede en bemandet mission til Mars om nogle år - og der vil det fynske firma også være med. Derfor har det stor betydning, hvordan det går med udstyret på rumfærgen Discovery, fortæller direktør Ole Gløe-Jakobsen fra Damach Research.

Når astronauterne ombord på rumfærgen i september trykker på en knap, så kan folkene i Odense følge resultaterne på deres skærme og servicere systemet. Resultaterne sender det odenseanske firma så videre til videnskabsmænd i USA. 

Oversigt

    Oversigt