I det fynske folks tjeneste

Fynsk embedsmand hængt ud som pædofil

Politiet efterforsker for tiden en ualmindelig grov og udspekuleret hævnaktion mod en fynsk embedsmand. Embedsmanden, der ønsker at være anonym, blev forsøgt hængt ud som pædofil.

-

Politiet efterforsker for tiden en ualmindelig grov og udspekuleret hævnaktion mod en fynsk embedsmand.
Embedsmanden, der ønsker at være anonym, blev forsøgt hængt ud som pædofil, skriver Ekstra Bladet.


En falsk klage til Patientklagenævnet
Uden embedsmanden vidste det havde en ukendt person fabrikeret en falsk klage til Patientklagenævnet. Personen udgav sig for at være den fynske embedsmand og ville klage over en læge. Den falske klager påstod, at lægen ville offentliggøre samtaler mellem embedsmanden og lægen om hans pædofile tendenser.


Bad om diskretion
Den falske klager bad patientklagenævnet om, at udvise diskretion af hensyn til hans familieliv. Klagen var skrevet med embedsmandens rigtige adresse og personnummer.


Blev kontaktet af Patientklagenævnet
I lang tid var embedsmanden helt uvidende om den sag som kørte i hans navn i Patientklagenævnet. Først da nævnet kontaktede ham, blev han klar over hvad der foregik. Embedsmanden diskuterede sagen med sin overordnede på Fyns Statsamt og kontaktede så politiet.


Kontaktede Ekstra Bladet
Den falske klager havde håbet at hans ønske om diskretion ikke blev overholdt. Det skete dog ikke og træt af ventetiden sendte han anonymt Ekstra Bladet en kopi af klagesagen og spørgsmålet: \"Skal en pædofil varetage børnesager i Statsamtet?\"


Højst sandsynligt en utilfreds klient
Grove trusler og utilfredse klienter er ofte hverdag for offentlige sagsbehandlere. Kriminalpolitiet regner da også med, at den skyldige er en utilfreds klient og håber på at finde frem til hævneren inden længe.

Ved du noget? Så send os et tip