Fynsk erhvervsmand bag børnecancer-indsamling

Målet er to millioner kroner til Børnecancerfonden, når den fynske erhvervsmand Peter Zinck frem til nytår stiller sig i spidsen for en indsamling.

Skuffede forventninger

Den ekstraordinære indsamling er sat i værk efter Børnecancerfonden i september måtte vinke farvel til to millioner kroner. Penge som fonden var stillet i udsigt i forbindelsen med den udsolgte Rolling Stones koncert i Horsens.

Imidlertid gav koncerten ikke overskud, og det er her Peter Zinck kommer ind i billedet.

- Fonden var blevet stillet pengene i udsigt, derfor må de helt naturligt være skuffede over den ulykkelige situation, siger Peter Zinck.

kontakter erhvervsledere

Peter Zinck er er ejer af tre Inspiration-butikker i Odense og Svendborg og vil give fem procent af den mervækst i omsætningen butikkerne og internetbutikken Net-shoppen har i julemåneden. Peter Zinck garanterer på forhånd 100.000 kroner til Børnecancerfonden.

Samtidig vil Peter Zinck kontakte en række erhvervsledere for at få dem med på ideen.

- Det må være noget af det værste at opleve ens barn blive ramt af en livstruende sygdom. Derfor vil vi gerne hjælpe, siger Peter Zinck.

Øget forskning, bedre behandlingsmetoder, udflugter og arrangementer er nogle af de aktiviteter som Peter Zinck håber at understøtte med indsamlingen.

Private bidrag kan sættes ind på Børnecancerfondens konto i Danske Bank reg 4180 Kontonr 3330201150

Oversigt

    Oversigt