Fynsk europamester blev tysk mester

Det fynske gokart-talent Nicolaj Møller Madsen blev i weekenden tysk mester , blot en uge efter han vandt Europamesterskabet.

Den 17-årige kører fra Søndersø havde titlen hjemme allerede inden løbets sidste afdeling, da ingen af konkurrenterne havde mulighed for at indhente ham på point.
Det er andet år i træk, han vinder det tyske mesterskab, som er et prestigefyldt løb, hvor store stjerner som Michael Schumacher har startet deres karriere.

- Det har været den bedste uge i mit liv. Først at blive europamester og så køre over stregen som tysk mester for andet år i træk en uge senere, siger Nicolaj Møller Madsen.
Gokart-talentet arbejder nu på at tage skridtet mod en formel-sæsson til næste år.

Oversigt

    Oversigt