Fynsk familie giver enlige mødre ferie

Kan man donere en sommerferie? Det har Claus Herreborg og hans kæreste i hvert fald gjort.

Sammen med Frelsens Hær har de inviteret familier, som ellers ikke har råd til sommerferie, på fire dages ferie i deres Bed and Breakfast.

"Ideen kom, fordi der sidste år var mange indsamlinger som for eksempel Danmarksindsamlingen på tv. Vi kunne se, hvordan alle kunne give en masse, men det følte vi ikke, at vi havde råd til. Så kom ideen om, at vi til gengæld havde et sted og en arbejdskraft, vi kunne tilbyde, fortæller Claus Herreborg. 

En af familierne er Tania Peulecke fra Rødovre og hendes datter Izabell. De fire dages ferie i Vejstrup gir noget til både mor og datter.

"Det betyder nærvær og omsorg for os at være her. Jeg opfatter det lidt som Bedstemor Ands gård i Anders And-tegneserierne. Der er masser af frugttræer, hygge, omsorg, opmærksomhed og aflastning til mit barn," fortæller en glad Tania Peulecke.

Oversigt

    Oversigt