Fynsk fastfood med et strejf af gourmet

Fynske turistattraktioner vil servere bedre mad til deres gæster. Derfor var repræsentanter fra turistattraktionerne mandag i køkkenet hos kokkene på Kold College i Odense for at lære at lave de gourmetagtige retter.

De fynske turistattraktioner er populære og ligger helt i top, men nu skal maden også have et løft. Derfor trak personale fra flere fynske turistattraktioner mandag i forklædet for så øve sig i at lave ny fynsk gourmet fastfood på Kold Kollege.

Den nye eksklusive fastfood skal erstatte de slatne pomfritter og de halvkedelige franske hotdogs.

Nu stor den på brændenældepølser med både hjemmelavet remoulade og ketchup med løgrelish i grove pølsebrød.

Hotdoggen er udviklet i samarbejde mellem Kold Kollege og en række fynske turistattraktioner. Planen er at den skal være en signatur ret, som turisterne forbinder med Fyn.

- Vi prøvesmager nogle pølser, som vi får fra en lokal leverandør. Og så har vi fundet på at lave nogle forskellige dressinger til, så vi får den fynske hotdog, fortæller Gitte Poulsen, der er restaurantchef på Bøsøre Camping.

Boghvedepandekager og wraps med kål og skinke

Udover hotdogs er der også andre fastfoodretter på menuen. Hjemmelavede kyllingenuggets, boghvedepandekager og wraps med kål og skinke.

Det er Food Fyn, der har taget initiativet til samarbejdet. Meningen er skabe fynske smagsoplever, som turisterne efterspørger, når de er på Fyn.

- Vi vil gerne bringe noget af de lokale fynske råvarer i spil. Vi vil gerne skabe noget god smag, og vi vil gerne gøre lidt ekstra ud af den her fastfood, som vi får serveret, Laura Raidla, der er forretningsudvikler i Food Fyn.

De første gourmetretter er allerede sat på menuen i Zoologisk have. I løbet af sommeren bliver flere af retterne prøvet af i pilotforsøg. Næste år forventer Food Fyn, at de er en fast del af menuen på de fynske turistattraktioner.

Både Odense Zoo, Egeskov, Gorilla Park og Bøsøre Camping er med til at udvikle ny fynsk gourmet fastfood.

- Vi vil gerne bringe noget af de lokale fynske råvarer i spil. Vi vil gerne skabe noget god smag, og vi vil gerne gøre lidt ekstra ud af den her fastfood, som vi får serveret, Laura Raidla, der er forretningsudvikler i Food Fyn.

Oversigt

    Oversigt