Fynsk fitnessudstyr til krydstogtsskibe

Det fynske firma Norwell har succes med at sælge udendørs fitnessredskaber til udlandet. Seneste ordre lyder på fitnessudstyr til 15 krydstogtsskibe.

Norwell fra Faaborg har i en årrække leveret fitness-redskaber til flere hundrede boligforeninger og det offentlige, men nu har firmaet stor succes med at levere udstyr til blandt andet USA.

Både hoteller og resorts har aftaget redskaberne fra Faaborg, og senest har selskabet Princess Cruises bestilt fitnessredskaber til 15 af deres krydstogtsskibe.

- Aktører som hoteller, krydstogtsselskaber og ferieresorts vil gerne kunne tilbyde fitness i det fri, da skelen til kalorietabellen og ønsket om at holde sig fit matcher en stor del af deres købestærke målgruppe, siger administrende direktør Lars Barkholt.

Norwell blev grundlagt i 2007.

Oversigt

    Oversigt