Fynsk fly-firma satser på Grønland

Et fynsk fly-firma går nu nye veje for at undgå massefyringer. Air Alpha vil lave turistrejser til Grønland.

Air Alpha er med i et nyt konsortium der også tæller tre rejseselskaber.
Konsortiet vil overtage det statslige grønlandske færgeselskab Arctic Umiaq Line og derefter arrangerer kombinerede fly og skibsrejser i grønland.

- Vi vil kontrollere hele kæden fra vi sælger, markedsfører og til hele produktet er afsluttet. Derfor skal vi også have fat i færgeselskabet, siger Poul Lübbert, der er adm. direktør i Air Alpha..

Færre fyringer

Det er kun to måneder siden Air Alpha tabte en vigtig licitation om indenrigsflyvning på Grønland. Det nydannede konsortium og det nye rejseprojekt  skal hindre massefyring i det fynske selskab, der har 100 ansatte.

- Det nye projekt betyder, at vi kun skal afskedige en tredjedel af de medarbejdere vi havde regnet med, fortæller Poul Lübbert.

Udover flyvning på Grønland er en stor del af Air Alphas foretningsområde stadig salg og reparation af mindre flyvemaskiner

Oversigt

    Oversigt