Fynsk fodboldspiller skriver kontrakt med Arsenal

Tidligere Middelfart og OB-spiller Katrine Veje rykker fra Frankrig til London.

Vi kender det stærke venstreben fra landsholdet. Nu skal de også se det hos Arsenal Women. Altså den berømte London-klubs kvindehold.

Den fynske landsholdsspiller Katrine Veje skifter sin franske klub, Montpellier ud med den engelske storklub Arsenal.

Fynboen står noteret for mere end 100 landskampe, og hun glæder sig til at starte i sin nye klub i den engelske hovedstad. 

- Arsenal er en stor klub, siger Katrine Veje til www.arsenal.com.

- Alle kender herreholdet og nu gør kvinderne det også rigtig godt. Jeg spillede mod Arsenal i Toulouse Cup med Montpellier og jeg kan virkelig godt lide den stil, de har, og hvordan de bevæger sig for hinanden og i det hele taget gruppen. Så jeg er meget glad for at være her.

 

 

Det er Arsenals træner Joe Montemurro, der med Katrine Veje har signet sin første spiller i 2019. 

Katrine Veje har tidligere spillet i Middelfart, OB, Malmø, Brøndby og Seattle inden hun altså for halvandet år siden kom til Montpellier i Frankrig. 

Deler nu London

Som et lille kuriosum kan det nævnes at Katrine Veje nu kan "dele" fodboldbyen London med sin gamle holdkammerat fra barndomsklubben, Middelfart Gymnastik og Boldklub, Christian Eriksen.

Han spiller som bekendt hos rivalerne Tottenham Hotspur. Men de kommer næppe til at møde hinanden igen på grønsværen. 

 

Oversigt

    Oversigt