Fynsk folketingsmedlem afløst af vikaren fra Paradis

Alternativets fynskvalgte folketingsmedlem Roger Matthisen tager orlov fra Folketinget på grund af sygdom. Han afløses i orlovsperioden af Nikolaj Amstrup.

Roger Matthisen der er fynskvalgt folketingsmedlem for Alternativet har taget orlov fra folketinget. Orloven skyldes sygdom. 

I stedet for Roger Matthisen afløser Nikolaj Amstrup, som Roger Matthisen kalder for "Vikaren fra Paradis", med slet skjult reference til SF'eren Karsten Hønges øgenavn "Vikaren fra Helvede". 

Roger Matthisen blev første gang valgt ind i Folketinget ved valget i juni 2015 med 1081 personlige stemmer. I Folketinget har han været Alternativets ordfører for øer og landdistrikter. 

Den skuespilleruddannede Roger Matthisen er også kendt for at have være med i DRs julekalender "Nissernes Ø", hvor han spillede calypsonissen JoJo.

Det vides ikke, hvor længe Roger Matthisens orlov varer.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt