I det fynske folks tjeneste

Fynsk folketingsmedlem misbrugte uniform

Pernille Rosenkrantz-Thiel fra Enhedslisten misbrugte forsvarets uniformer, da hun fornylig var på fredsmission i Mellemøsten. Da det fynske folketingsmedlem trak i en af forsvarets skudsikre veste udsatte hun sig selv for livsfare, samtidig med at hun kompromitterede forsvaret. Det mener en kaptajn fra Vordingborg Kaserne.

-

Pernille Rosenkrantz-Theil fik under sit besøg på Vestbredden udleveret en skudsikker vest af den danske repræsentation i Ramallah. Vesten var fra det danske forsvar og det er faldet en kaptajn og presseofficer S.E. Andersen for brystet.

\"Det er at kompromittere det danske forsvar, når en privatperson iklæder sig forsvarets uniformer\", siger S.E. Andersen til BT.

Brud på Geneve-konventionen
I følge kaptajnen brød enhedslistens fynske folketingsmedlem Geneve-konventionen, da hun iførte sig forsvarets uniform. En skudsikker vest fra forsvaret har en signal værdi i en krigszone. Vesten giver en vis beskyttelse, men kan også føre til misforståelser i en krigszone.

Pernille Rosenkrantz-Thiel var godt klar over, at det ikke var uproblematisk at bære forsvarets veste, og hun havde derfor forsøgt at klistre hvidt stof på vesten for at skjule forsvarets symboler.

Ved du noget? Så send os et tip