Fynsk folkevandring til Parken

-

-

Salget til OBs pokalfinale mod FCK går forrygende. Foreløbig har OB solgt billetter til at fylde 17 busser, og da billetsalget fortsætter de kommende dage, forventer OB, at endnu flere busser vil køre mod Parken Kristi Himmelfartsdag.


Når man her oven i skal lægge busser med sponsorer og private busselskaber, regner OB med at der bliver tale om en fynsk folkevandring til Parken.


OB har forøvrigt lejet Herfølges målmand Claus Udengaard for 14 dage. Claus Udengaard skal sidde på bænken i pokalfinalen og i de tre sidste superligakampe i stedet for reservemålmand Mads Toppel, der er ude med en knæskade.

Oversigt

    Oversigt