I det fynske folks tjeneste

Fynsk forfatter har succes i USA

00:53

Den fynske forfatter Jesper Bugge Kold har stor succes med sin roman Vintermænd - og om en uge debuterer han med sin nyeste roman Land i datid.

Romanen Vintermænd fortæller om to dygtige og veluddannede brødre fra Hamborg og deres skæbne under naziregimets vækst og sammenbrud.

I december udkom romanen i Tyskland og begyndelse af marts udkom romanen i USA og ’Vintermænd’ sælger rigtigt godt.

- Det er gået over al forventning, og den sælger på livet løs. Den er allerede solgt i over 15.000 eksemplarer, fortæller Jesper Bugge Kold.

Det var et tilfældigt møde med en oversætter, der satte det hele i gang.

- Jeg var så heldig at møde en oversætter, som er dansk gift, og som oversætter fra dansk til engelsk. Han har gjort alt benarbejdet, og hvis jeg ikke havde mødt ham, så var det ikke sket, fortæller Jesper Bugge Kold.

Jesper Bugge Kold er født og opvokset i København, men bor i dag på Sydfyn med sin kone og to børn. Han har tidligere arbejdet som journalist og arbejder nu som bibliotekar.

Fredag var Jesper Bugge Kold på besøg i studiet på TV2/Fyn.

 

08:29 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip