I det fynske folks tjeneste

Fynsk forsker bag gennembrud i celleforskning

Nyt håb for mennesker med uhelbredelige sygdomme som diabetes og Parkinson. Forskere fra Odense Universitetshospital har i samarbejde med forskere fra Århus udviklet en metode, der kan få stamceller til at formere sig. Metoden kan på længere sigt hjælpe uhelbredeligt syge, håber forskerne.

-

Det er dr. med. Moustapha Kassem fra OUH, der i samarbejde med to forskere fra Aarhus Universitet har udviklet den nye metode til formering af stamceller. Stamceller har i modsætning til andre celler en evne til at formere sig selv, og disse celler kan på længere sigt erstatte syge eller defekte celler hos patienter med alvorlige sygdomme.

Forskerne fra OUH og Aarhus har udviklet den nye metode med stamceller fra voksne mennesker. Stamceller findes også i fostre, men af etiske årsager må forskerne ikke anvende disse stamceller.

Resultatet er et vigtigt skridt i retning af at anvende stamceller i behandlingen af patienter, og forskningsresultatet har allerede været omtalt i det videnskabelige tidsskrift \"Nature Biotechnology\".

Ved du noget? Så send os et tip