Fynsk forskning i verdensklasse

Ekstra millioner til forskning gør nu Odense Universitetshospital i stand til at konkurrere med verdens allerbedste - det er gode nyheder. Blandt andet for de mere end 100.000 fynboer, der lider af allergi.

Antallet af professorer på hospitalets afdelinger er næsten fordoblet de senere år.

Fra 34 i 2008 til 64 i 2012. På samme tid er antallet af p.hd.-studerende steget fra 154 til 207.

Altsammen takket være ekstra 14 millioner kroner fra Region Syddanmark.

En del af disse nye ansatte arbejder på allergicentret og to andre eliteforskningscentre - og det giver nye muligheder for at skabe bedre vacciner og behandlingsformer.

Livstruende allergi

En af dem der har glæde af de mange forskningsmidler er 13-årige Mathias Baumann Pedersen.

Han lider af anafylaxi - en særlig slem og potentielt livsfarlig form for allergi, som bæres af 1,5-2 procent af alle danskere.

Og Mathias har været i livsfare på grund af sin voldsomme allergi overfor peanuts.

Onsdag var han på besøg på allergicentret ORKA på Odense Universitetshospital.

TV 2/FYN var med og indslaget kan ses onsdag klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt