Fynsk forskning skal afsløre sygdom i tide

En 35-årig forsker ved Syddansk Universitet skal finde ud af at opdage og behandle en særlig type sukkersyge i tide. Hidtil har det været meget svært at opdage sygdommen, der hedder type 1 diabetes mellitus (T1DM) i tide.

-

Jo tidligere sygdommen opdages, jo bedre, ikke mindst fordi risikoen for at udvikle følgesygdomme bliver væsentligt mindre, når man kan sætte tidligt ind med den rigtige behandling.  

Det er den 35-årige adjunkt og Ph.D. Martin Røssel Larsen fra Syddansk Universitet, der netop har modtaget 100.000 Euro fra Den Europæiske Diabetes Fond (The European Foundation for the Study of Diabetes, EFSD).

Pengene er øremærket til at finde det, der kaldes tidlige biomarkører for sygdommen. 

Den Europæiske Diabetes Fond uddeler hvert år i samarbejde med Novo Nordisk syv stipendier af 100.000 Euro til forskning i Diabetes type 1 indenfor EU.

I år var der op imod 90 ansøgere, og den unge danske forsker var den eneste her i landet, der slap gennem nåleøjet.

Oversigt

    Oversigt