Fynsk forsøg med menneskeceller

En fynsk forskergruppe på Odense Universitetshospital har som den første i Danmark fået tilladelse til at udtage stamceller fra befrugtede menneskelige æg til forskning. Metoden kan føre til helbredelse af en række alvorlige lidelser som Parkinsons sygdom, Alzheimers og diabetes.

-


Fynsk forskning i stamceller kan helbrede alvorlige sygdomme

En fynsk forskergruppe på Odense Universitetshospital har som den første i Danmark fået tilladelse til at udtage stamceller fra befrugtede menneskelige æg (embryoner, red.) til forskning, skriver Politiken.

Dermed er det for første gang blevet muligt for danske forskere at deltage i udnyttelsen af de embryonale stamceller, der måske kan føre til helbredelse af en række alvorlige lidelser som Parkinsons sygdom, Alzheimers og diabetes.

Den projektansvarlige forsker, lektor Steen Broch Laursen, siger, at projektets første led bliver at sammenligne de embryonale stamcellers muligheder med det, man allerede kan med voksenstamceller.

Stamceller er umodne celler, der kan udvikle sig til en hvilken som helst form for celle, for eksempel hjerne-, hud- eller knogleceller. Æggene er doneret fra kvinder, der har gået til behandling for barnløshed på Odense Universitetshospitals fertilitetsklinik, og som har fået overskydende æg frosset ned.

\"Når teknikken er færdigudviklet kan vi udvikle celler og erstatte dem med syge eller døde celler i menneskekroppen. Det svarer i princippet til at skifte reservedele ud i en bil, og det betyder, at vi ikke bare kan behandle symptomerne på en række alvorlige sygdomme, men måske ligefrem helbrede patienterne\", fortæller professor Henning Bech Nielsen fra Odense Universitetshospital.

Oversigt

    Oversigt