I det fynske folks tjeneste

Fynsk fredsaktivist står til udvisning fra Storbritannien

-

-

/ritzau/
En appeldomstol i Edinburgh vil torsdag overveje at udvise den fynske fredsaktivist Ulla Røder, der efter adskillige aktioner anses for at være en trussel mod den offentlige sikkerhed.

Røder er internationalt kendt for sin kamp mod alle former for atomvåben, der har udmøntet sig i indbrud og hærværk mod atomvåbenfaciliteter.

Ingen personer er kommet noget til under aktionerne, og ifølge David Mackenzie fra Trident Ploughshares bøjer myndighederne derfor loven.

\"Der bør ikke være sådanne deportationskrav for borgere fra EU\", siger Mackenzie.

Røder blev varetægtsfængslet 2. august og føler sig udsat for en skueproces. En dansk fredsorganisation opfordrer udenrigsminister Per Stig Møller (K) til at gribe ind.

Ved du noget? Så send os et tip