I det fynske folks tjeneste

Fynsk gartner lancerer spiselige potteplanter

01:34

1 af 2

Pelargonier og tagetes er på vej i salaten og pastaretten. De spiselige blomsterblade kommer i butikkerne til sommer og skal være et alternativ til krydderihylden.

- Et par knaldlyserøde pelargioneblade i pastaretten giver både kolorit og en forstærket smagsoplevelse i middagsretten. En af sorterne smager for eksempel af hasselnødder og er oplagt som smagsforstærker til den italienske risotto, mens en anden sort med smag af citrus giver pastaretten et tvist, siger prydplantegartner Alf Andersen fra Gartneriet Stendemose nord for Odense.

Gartneriet er på vej med omkring 30 potteplanter, der alle kan bruges i madlavningen. De nye krydderier bliver allerede aftaget af cateringfirmaer og snart vil de kunne findes i hylderne i supermarkederne, hvor de bliver leveret i bakker, så det er nemt at anvende blomsterbladene, der holdes friske på køl.

- Blomsterblade er køkkenets nye krydderurt, der gør det nemt at pifte gryderetten eller salaten op med den fantastiske smag fra friske blade. Samtidig er de farverige blomsterblade på tallerkenen med til at give øjet en æstetisk tilfredsstillelse, der spiller en afgørende rolle for vores oplevelse om bordet, siger Alf Andersen.

Et andet bud på sommerens nye krydderi er tagetes, hvis aflange, grønne blade har smag af krydret lakrids.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.