Fynsk golftalent til EM

Dansk Golf Union har udtaget et 19-årigt golftalent fra Fyn til Europamasterskaberne i golf.

Når EM mesterskaberne for hold om en uge skydes i gang i Wales, skal det fynske golftalent Sebastian Cappelen være med til at forsvare de rød-hvide farver.

19-årige Cappelen er Fyns eneste herrelandsholdsspiller. De sidste tre år har han spillet på juniorlandsholdet, hvor han bl.a. har opnået en 5. plads ved hold-EM og en 12. plads ved individuelt VM for juniorspillere.

I år har golflandstræner Anders Dahl Christiansen så vurderet, at golftalentet rækker til en plads på herrelandsholdet. Derfor tager Sebastian Cappalen sammen med seks andre spillere til EM for hold i Wales, der spilles fra den 30. juni til den 4. juli.

Danmarks målsætning ved EM er i følge landstræneren en placering blandt de otte bedste hold.

Oversigt

    Oversigt