I det fynske folks tjeneste

Fynsk håndværkertilbud: Her er Danmarks billigste hus

Foto: Nybolig Ringe

Drømmer du om et liv på landet, så er det måske nu, du skal slå til. I Kværndrup ligger Danmarks billigste hus nemlig.

Glem alt om millioner og skyhøje kvadratmeterpriser.

I Kværndrup kan du få 108 kvadratmeter rødt bindingsværkshus beliggende på kæmpe naturskøn grund til bare 95.000 kroner. Det svarer til en kvadratmeterpris på 879 kroner.

Det skriver boligsiden Boliga.dk

Kun to boliger i Danmark kan lige nu fås til den pris. Det ene ligger på Gultvedgyden i Kværndrup - bare en spytklat fra Svendborgmotorvej - det andet billige hus finder du i Sommersted i Sønderjylland. 

Læs også Danmarks billigste hus solgt på Fyn - nu skal det rives ned

Huset i Kværndrup er fra 1827 og har en stue, køkken og flere værelser. Boligen ligger på en 3.888 kvadratmeter stor naturgrund på en lukket grusvej. 

Se alle billederne her.

Her er ejendomsmæglerens tilbud:

Håndværkertilbud

Her er muligheden for at erhverve en stor og naturskøn byggegrund på hele 3.888 m2 i Kværndrup.

Ejendommen er beliggende på en lukket grusvej og derved er trafikken meget minimal. Ejendommen er beliggende for sig selv med grønne omgivelser og åbne marker.

Der er på nuværende tidspunkt en bolig på 108 m2 beliggende på grunden - boligen er dog i sådan en stand, at den enten skal renoveret fra A-Z eller rives ned. Det vurderes at boligen ikke er egnet til at bo i, i den givne stand.

Ejendommen er beliggende med 8-10 minutter til Kværndrup By hvor der er indkøb, skole, fritidsaktiviteter mm. Derudover er der 5-6 minutter til motorvejen, hvor der er hurtig adgang til Svendborg, Ringe og Odense.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.