I det fynske folks tjeneste

Fynsk handicap-bil vinder pris

Rehabiler vandt en pris for en specialudviklet bil, som er en handicap-bil og almindelig bil på en og samme tid.

Autohuset Vestergaards specialafdeling for udvikling af handicap-biler har vundet en pris ved messe i Bella Center.

Ved Health & Rehab-messen i Bella Center i København tog en specialbil udviklet af Rehabiler, som er en del af Autohuset Vestergaard, prisen for "Årets Hjælpemiddel udviklet i udlandet.

Dommerne lagde vægt på, at bilen ligner en almindelig bil og kan bruges som en almindelig bil, hvis der ikke er brug for at have kørestolen med. 

Vindermodellen har plads til en familie på fire, hvor den ene sidder i kørestol.

Normalt er den slags biler i minibus-størrelsen, så her er der brændstof og forsikring at spare.

Udviklingen af vinderbilen ligger i indmaden bag i bilen. Den kan bruges i både en Citroën Berlingo, en Peugeot Partner og VW Caddy og VW Caddy Maxi.

- Målgruppen er f.eks. et ægtepar, hvor den ene har fået en blodprop og er blevet afhængig af en kørestol eller en familie med et handicappet barn. Den er billigere i drift og nemmere at finde parkering til end en bus, fortæller Dorte Falkenberg, der er handicapkonsulent hos Rehabiler.

Hun oplyser, at firmaet i nogle år ikke har deltaget i Health & Rehab-messen, men valgte at delatge i år med den nyudviklede bil med rampe til en kørestol. En bil, der kan fås fra 270.000 kr. og op.

Rehabiler specialindretning har som en del af Autohuset Vestergaard Holding mere end 25 års erfaring i at sælge busser og biler med indretning til handicappede, erhvervsbiler, minibusser og institutionsbusser.

Ved du noget? Så send os et tip