Børsklar: Fynsk højdespringer vil rejse 35 millioner kroner

Robotvirksomheden Scape Technologies i Odense vil skaffe 35 millioner kroner, når virksomheden skal børsnoteres på Nasdaq First North Denmark.

Det går godt hos Scape Technologies i Odense. Faktisk går det så godt, at den fynske robotvirksomhed snart er klar at træde ind på børsen. Det oplyser virksomheden med hovedsæde på Kochsgade i en pressemeddelelse. 

Scape Technologies

- Det er en kæmpestor dag for Scape Technologies. Vi har knoklet de seneste mange måneder for at
blive klar til denne dag. Nu er vi her, og jeg glæder mig til at se modtagelsen hos investorerne, lyder det fra virksomhedens direktør, Søren Bøving-Andersen.

Tegningsperioden løber fra onsdag til 26. november. Her kan investeringslystne sikre sig firmaets aktier til en udbudspris på én krone stykket. 

- Vi er selvfølgelig ikke i tvivl om, at det er en helt fantastisk rejse, vi nu skal ud på sammen med alle de nye
aktionærer, som forhåbentlig skal med, siger firmaets direktør. 

Bred auktionærskare

Scape Technologies håber, at firmaets auktionærer bliver meget varieret. 

- Vi vil gerne have en bred portefølje af investorer. Vores ønske er, at så mange som muligt kommer
med på den rejse, vi ser foran os, fortæller Søren Bøving-Andersen. 

Via tegningsperioden og salget af de resterende af selskabets aktier håber Scape Technolgoeis på at rejse 35 millioner kroner i alt. 

Rettelse
Clock07. nov 2018, kl. 08:36
Firmaet har hovedsæde på Kochsgade og ikke Blangstedgårdvej.

Den første handelsdag for selskabets aktie bliver 26. november på Nasdaq First North
Denmark i København. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt