Fynsk hotelkæde køber ind i Kolding

Den fynske hotelgruppe Milling Hotels supplerer nu sine fire hoteller på Fyn.

Den familiedrevne hotelkæde har købt Hotel Saxildhus i Kolding.

- Vi har længe kigget rundt omkring i Jylland for at finde gode hoteller med det rette potentiale. Hotel Saxildhus passer ind i vores hotelkoncept med centralt beliggende hoteller i klassiske bygninger med sjæl og charme og med potentiale til at blive gode turist- og erhvervshoteller i et fornuftigt prisleje, fortæller Jan Milling, der er medejer af Milling Hotels.

Og ambitionen er at opkøbe yderligere fire hoteller i Jylland.

- Vores mål er at eje ti hoteller inden for ti år, og vi har allerede kig på flere konkrete muligheder i Esbjerg, Århus og Herning, fortæller Jan Milling, der er medejer af Milling Hotels.

I 2008 havde Milling Hotels 56.072 overnattende gæster på deres fynske hoteller. I 2009 var tallet steget til 70.202 gæster blandt andet efter åbningen af endnu et fynsk hotel

Forventningen for 2010 ligger på omkring 88.000 overnattende gæster.

Omsætningen er steget sideløbende fra 32 millioner kroner i 2008 til 44 millioner kroner i 2009 - og til et forventet tal på omkring 58 millioner kroner for 2010.

Oversigt

    Oversigt