Fynsk iværksætteri halter bagud

De fynske kommuner ligger i snit under landsgennemsnittet, når det kommer til etablering af nye virksomheder. Middelfart Kommune gør det godt, mens Nyborg og Odense kikser.

Ifølge en analyse fra Danmarks Statistik, står det skraldt til med etablering af nye virksomheder i Nyborg Kommune.

I Nyborg Kommune blev der i 2015 etableret omkring fem nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere i den erhvervsaktive alder (16 til 64 år).

Antallet holdes op mod henholdsvis 16 og 12 firmaer i Gentofte og København.

Analysen gør dog opmærksom på en række geografiske forskelle og peger blandt andet på, at væksten er højere i Københavnsområdet og Nordsjælland, som er såkaldte "bykommuner" og lavere i "landkommunerne", hvor Nyborg Kommune er kategoriseret.

Fakta

I det Fynske er det således kun Odense, som er "bykommune", mens Middelfart Kommune sniger sig ind som såkaldt "mellemkommune".

I netop Middelfart Kommune er der i 2015 etableret mellem otte og ti nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere i den erhvervsaktive alder, mens antallet i de øvrige fynske kommuner er mellem seks og otte nye virksomheder.

Odense under snittet

I analysens hovedkonklusion skriver Danmarks Statistik, at der i 2015 blev "etableret 30.000 nye firmaer med knap 10.000 fuldtidsansatte. Det svarer til, at der blev oprettet omkring 8 nye firmaer pr. 1.000 indbyggere mellem 16 og 64 år."

Her hænger Odense i bremsen med mellem seks og otte nye virksomheder, mens landsgennemsnittet for "bykommuner" er 9,5 nye virksomheder.

Det er kun i det københavnske- og nordsjællandske område samt på øerne Samsø og Læsø, at der i 2015 er etableret over ti nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere i den erhvervsaktive alder.

Fakta

Grafik: Danmarks Statistik
Grafik: Danmarks Statistik

Oversigt

    Oversigt