Fynsk kærlighedsforfatter fik en overraskelse

Den fynske forfatter Sille Justesen, der skriver kærlighedsromaner på engelsk under navnet SJ HOOK, fik sig i sidste uge noget af en overraskelse. En helt særlig person læser nemlig hendes bøger.

Det er succes-forfatteren bag de populære "Fifty Shades of Grey"-bøger - E. L. James, der har kastet sin kærlighed på fynboens kærlighedsromaner.

På det sociale medie Instagram delte den engelske forfatterinde et billede af Sille Justesens bog med teksten: "Finally, I get to enjoy this bad boy by S.J. HOOKS." ("Endelig kan jeg gå om bord i den her sag").

Den fynske forfatters romaner "Absolute Beginners" og "Absolute Lovers" blev i marts udgivet som én samlet roman med titlen "An Absolute Novel" under navnet SJ HOOKS på et amerikansk forlag.

Der er endnu intet dansk forlag, der har valgt at udgive bogen.

Sille Justesen besøger TV 2/FYNs studie klokken 14.00.

Oversigt

    Oversigt