I det fynske folks tjeneste

Fynsk kamp for digital infrastruktur

Internet- og mobildækningen på Fyn halter flere steder, og nu går de 10 fynske kommuner sammen for at få teleudbydere, ministerier og Folketing til at sikre Fyn en ordentlig digital infrastruktur.

Efter et fælles møde mellem kommunerne stiller Fyn nu en række målbare krav til den digitale dækning i alle de fynske kommuner.

  • Mmobildækningsgrad på 3G eller derover inden 2020.
  • 100 mbit/s internetdækning til alle borgere og virksomheder
  • Fælles samarbejde skal sikre besparelser, synergieffekter og bedre borgerservice på it-området.

Målene blev vedtaget på et fælles fynsk møde om den digitale infrastruktur.

- I de fynske kommuner er vi i dag afhængige af, at der sker en markedsbaseret udrulning af en hurtig og tilgængelig teknologi, og vi oplever alle, at vores borgere og virksomheder ikke kan få den digitale dækning, de har behov for, siger borgmester Morten Andersen(V) fra Nordfyns Kommune,

En fynsk arbejdsgruppe skal nu i dialog med udbyderne på området for at få kortlagt den nuværende dækning og få udarbejdet anbefalinger til hvordan målene kan indfries.

Gruppen vil samtidig påvirke både Kommunernes Landsforening, Folketinget og alle relevante ministerier for at få sat nationalt fokus på en forbedring af den digitale infrastruktur.

Ved du noget? Så send os et tip