Fynsk kappestrid: Rift om statslige job

Anden runde af udflytning af statslige arbejdspladser nærmer sig. Her får du overblikket over, hvordan de fynske kommuner forsøger at lokke arbejdspladser til.

I 2015 annoncerede regeringen, at de ville skabe et Danmark i Bedre Balance. Det skulle ske ved at flytte 3.899 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til resten af landet. 

Dengang var det på Fyn kun Odense og Middelfart, som fik del i de nye statslige arbejdspladser. Odense fik 286 ekstra jobs fra blandt andet Socialstyrelsen og Spillemyndigheden, mens Middelfart fik mellem 50 og 60 nye medarbejdere til SKAT.

Nu nærmer anden omgang af udflytning af statslige arbejdspladser sig. Og de fynske kommuner kan spændt vente på, om de kan få del i de "flere tusinde" arbejdspladser, som ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) rykker fra hovedstadsområdet til provinsen. 

Overblik over første runde af udflytning af statslige arbejdspladser.
Overblik over første runde af udflytning af statslige arbejdspladser.
Foto: ww.regeringen.dk

Ifølge Altinget har de fire fynske kommuner Assens, Middelfart, Odense og Svendborg kontaktet regeringen på skrift og gjort opmærksom på sig selv inden regeringen beslutter, hvor de statslige jobs skal flyttes hen. Aktindsigten afslører også, at tre af de fire kommuner byder ind med konkrete forslag til statslige arbejdspladser.

Trods flere tidligere skuffelser med Søfartsstyrelsen og Politiskolen ser Svendborg fortsat optimistisk på muligheden for, at få del i udflytningen af de statslige arbejdspladser.

- Jeg har før troet, at nu måtte det være Sydfyns tur. Men denne gang synes jeg, at det er det jeg hører. Man har erkendt, at Sydfyn er en hvid plet som har været forbigået indtil nu, og derfor tror jeg også, at der er en vilje til, at der denne gang skal komme statslige arbejdspladser til Sydfyn, siger Svendborgs afgående borgmester Lars Erik Hornemann (V).

 

TV 2/Fyn har været i kontakt med de andre fynske kommuner. Kun Ærø har ikke kontaktet regeringens ministre i denne runde af statslige arbejdspladsers udflytning.

Kerteminde har ikke søgt om del i de statslige arbejdspladser via en officiel ansøgning, men har i stedet trukket i landspolitikerne gennem sine forbindelser.

- Vi arbejder på de interne linjer. Vi benytter vores kontakter på Christiansborg - både internt i partiet, men også blandt byrådskollegerne. Det er den måde vi gør det på, og det tror jeg er mindst lige så fornuftigt som at sende et formelt brev, lyder det fra Hans Luunbjerg (V), der er borgmester i Kerteminde Kommune indtil årsskiftet. 

Her kan du få overblikket over de fynske kommuner, som har lagt billet ind på statslige arbejdspladser. Hold musen over din kommune og læs hvordan kommunen griber opgaven an.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De resterende fynske kommuner har alle kontaktet regeringen for hver især at huske ministrene på, at lige netop deres kommune er ideel at placere nye statslige arbejdspladser i. De fynske borgmestre bekræfter overfor TV 2/Fyn, at de i stedet for en skriftlig kontakt har kontaktet regeringen ad andre veje.

Sydfyn er blevet overset

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin tale ved Folketingets åbning i år bebudede, at endnu flere statslige arbejdspladser skulle flyttes ud i landet fik det TV 2/Fyns Christiansborg-redaktør Thomas Funding til at komme med denne vurdering:

- Flere statslige job til Fyn, det kommer der. Jeg kan ikke forestille mig, at man vil lave så stor en udrulning og så får Fyn ingenting. Og jeg tror det sydfynske er nok det område som ligger lunest i svinget. Når man taler med folk på Christiansborg, så er der en anerkendelse af, at Sydfyn burde have fået noget i de foregående runder.

Oversigt

    Oversigt