Fynsk kite-veteran vandt sit første mesterskab

Den 38-årige kitesurfer Lasse Sønnichsen fra Seden Strandby har vundet det danske mesterskab i freestyle.

Det er ikke hver dag en 38-årig kitesurfer løber med guldet ved et dansk mesterskab.

Men det gjorde veteranen inden for kitesurfing Lasse Sønnichsen fra Seden Strandby.

Efter sejre i to stævner kunne han ved vandsportsfestivalen Waterz i Hvide Sande kåres som mester i kategorien freestyle.

- Det er atypisk, at én på 38 år med tre børn og fuldtidsjob vinder. Normalt er det de unge, frygtløse knægte, der går af med sejren, siger Lasse Sønnichsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lasse Sønnichsen (i midten) ved kåringen som dansk mester.
Lasse Sønnichsen (i midten) ved kåringen som dansk mester.
Foto: Privat

Næste skridt i karrieren 

Lasse Sønnichsen har dyrket kitesurfing i en lang årrække og har deltaget i konkurrencer de seneste ti år.

Det var nærmest bebudet, at han i år skulle hente sit første danske mesterskab hjem. De seneste to år er han nemlig først blevet nummer tre, derefter nummer to og nu altså nummer et.

- Det var ligesom det næste skridt, hvis jeg skulle nå noget højere, siger mesteren.

Lasse Sønnichsen bor ikke kun ved vandet. Han arbejder også med vandet og er underviser på skolerne i Oure. Her underviser han i freestyle, hvor han lærer eleverne at hoppe op i luften og lave tricks.

- Når der går familie og arbejde i den, har de fleste ikke tid til det. Men jeg har det jo i hænderne hver dag, fordi jeg arbejder med det, siger Lasse Sønnichsen som en forklaring og fortsætter:

- Men jeg prioriterer det også og bor ved vandet.

Fakta om kitesurfing

Lasse Sønnichsen underviser på skolerne i Oure, hvor han lærer eleverne at hoppe op i luften og lave tricks.
Lasse Sønnichsen underviser på skolerne i Oure, hvor han lærer eleverne at hoppe op i luften og lave tricks.
Foto: Tobias Stæhr Jakobsen

 

Oversigt

    Oversigt