Fynsk kloge-skole har succes

Den fynske skole for særligt intelligente børn - Mentiqa i Odense - har succes. På mandag begynder et nyt skoleår med et fordoblet elevantal.

Sidste år var 22 elever på skolen, men i år er det tal steget til 47.
- Det er meget fint og bedre end forventet, siger Randi Sørensen, der er skoleleder, til TV 2/FYN.

Hun fortæller, at det er den megen omtale, som skolen har fået i det senere år, der formentligt er årsagen til stigningen.
- Folk ved nu, at vi findes, fortæller hun.

På skolen tilpasser de undervisningen til børnenes høje intelligens.

Oversigt

    Oversigt