Fynsk kold-krig på Danmarkskortet

Der skal mange flere gæster i Koldkrigsbunkeren i Odense og på Langelandsfortet.

De to seværdigheder er i dag blevet optaget af Kulturstyrelsen, der vil øge danskernes fokus på Den Kolde Krig.

Kulturstyrelsen har udpeget i alt 25 steder, og vil i den kommende tid se på hvordan formidlingen kan blive endnu bedre.

- Vi vil gerne være med til, at stederne bliver bevaret og formidlet. Den Kolde Krig udgør en væsentlig kilde til at forstå udviklingen af det danske samfund efter Anden Verdenskrig, siger Kulturstyrelsens direktør Anne Mette Rahbæk.

Stederne er ikke blevet fredede, men det er meningen at samarbejdet skal give gæster bedre adgang til stederne.

- Vi er utrolig glade for det her samarbejde. Det er et kæmpe klap på skuldrene i forhold til det arbejde vi har lavet med at sætte i stand de sidste ti måneder, fortæller Peter Freisleben, der er en af hovedmændene bag renoveringen af Koldkrigsbunkeren i Odense.

Arbejdet fortsættes i bunkeren i aften - hvor optagelsen også skal fejres.

Se listen med de 25 steder

Oversigt

    Oversigt