Fynsk kørelærer klager til ministeren

Eleverne på landets køreskoler risikerer at må vente i flere måneder på at komme op til den praktiske prøve. Det har nu fået en fynsk kørelærer til at reagere.

Kørelæreren, Martin Dupont fra Odense, kæmper nemlig som noget nyt med sine kolleger om en de få prøvetider, der findes, så eleverne kan få deres kørekort.

Derfor har han i frustration skrevet et åbent brev til Justitsminister Lene Espersen (K.), hvor han kommer med sin kritik:
- Jeg sidder i enhver pause for at se, om der er lukket op for en prøve. Men får jeg ikke en prøve, kan der gå to eller tre måneder, før mine elever kan komme til en praktisk prøve. Det er ganske utilfredsstillende, siger han til TV 2/FYN.

Inden politireformen sørgede mortorkontoret for, at eleverne kom til køreprøve efter teoriprøven, men nu skal kørelærerne selv booke en af de tider, som politiet stiller til rådighed på nettet. Det sker efter "først-til-mølle"-princippet.

Findes de tider ikke i Odense, må kørelærerne køre til en anden by og tage prøven der, siger politiet. Men det er helt urimeligt, mener Martin Dupont.

Oversigt

    Oversigt