I det fynske folks tjeneste

Fynsk kritik af Khader

Naser Khader fra Det Radikale Venstre er i den sidste tid kommet med kontroversielle udtalelser i dagbladet Politiken. Nu bliver han kritiseret af sit fynske bagland.

Skarp kritik af Naser Khader

Politisk selvmål

- Det er et politisk selvmål og uheldigt. Klovneri i sommervarmen, lyder det fra Kristian Grønbæk Andersen, som er radikalt hovedbestyrelsesmedlem på Fyn. 

Naser Khader siger til Politiken, at Det Radikale Venstre kan blive nødt til at acceptere skattestop, og at de skal lade være med at stille ultimative krav med hensyn til 24-års reglen og den nuværende skolepolitik, hvis de skal i regering.

Slingrekurs

TV 2/Fyn har lavet en rundringning til 6 ud af 8 fynske hovedbestyrelsesmedlemmer fra Det Radikale Venstre. Alle mener, at Naser Khader er gået over stregen.

- Vi må fremad med de holdninger, vi har. Så må det brist eller bære. Vi skal ikke begynde at slingre i de politiske udmeldinger. Det synes jeg er dårligt, siger Thorkild K. Maabjerg, der er formand for de radikale på Fyn.

Se indslag mandag 19:30

Læs artikel - Politiken