Fynsk kritik af kirketællinger

1, 2, 3, 4, 5, 6 stifter er nu i gang med kirketællinger, som flere præster frygter vil blive brugt forkert.

I denne uge er det kirkerne i Haderslev Stift, som fra og med første søndag i advent skal indberette alt fra antal deltagere ved gudstjenester og begravelser til, hvor mange der er mødt frem til studiekredse og ældremøder.

For biskop i Haderslev Stift Marianne Christiansen handler det om "at kunne sætte tal på kirkens virkelighed over for en offentlighed, som ikke altid kender den", som det hedder i et brev fra biskoppen til stiftets præster. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Men nu sætter flere præster foden ned. En af dem er redaktør af Tidehverv og sognepræst i Hørup Kirke på Als i Haderslev Stift Agnete Raahauge.

Som hun skriver i en kommentar i dagens avis, har hun ingen planer om at indberette tal til stiftet.

Hun mener, at kirketællingerne er udtryk for en djøfisering, som intet har med kirkens anliggende at gøre.

- Om evangeliet bliver forkyndt for tre eller hundrede mennesker er ligegyldigt. Men det djøfiserede fokus på, hvad der kan måles og vejes, som kirketællingerne er udtryk for, påvirker langsomt, men sikkert teologien, fordi præster og menighedsråd ikke kan undgå at skele til populariteten. Så bliver det kirkens succes og ikke evangeliets sandhed, som bliver styrende for forkyndelsen, siger Agnete Raahauge, som har kendskab til yderligere fem præster i stiftet, der heller ikke vil indberette tal til biskoppen.

Modstanden mod kirketællinger findes bredt i folkekirken.

Biskop i Aarhus Stift Kjeld Holm har ved flere lejligheder kritiseret taltrangen som udtryk for, at samtiden er for optaget af mængden og af at måle succeser og dermed glemmer det enkelte menneske.

Af samme grund har han ikke taget initiativ til kirketællinger i Aarhus Stift.

I Fyens Stift, som er blandt de stifter, der foretager kirketællinger, bakker sognepræst i Nørre Søby Anders Kjærsig op om kritikken.

- Stod det til mig, pakkede alle biskopper deres kirketællinger sammen. De fortæller intet om virkeligheden i folkekirken, men tallene kan misbruges. Hvis alle kan se, at der kommer 100 til Gud & Spaghetti og 10 til højmessen om søndagen, hvorfor så ikke skrue lidt ned for højmesserne. Eller lukke de kirker, hvor der ikke kommer så mange, siger Anders Kjærsig

Men i Haderslev afviser biskop Marianne Christiansen, at der med kirketællingerne er tale om et styringsredskab.

Hun understreger, at stiftet derfor i første omgang også kun vil lave kirketællinger i et år.

_ Vi ønsker at få et øjebliksbillede af det kirkelige liv i stiftet. Ikke for at styre eller for at afgøre, hvad der er kirkelig succes, men fordi vi gerne vil give offentligheden et mere retvisende billede af, hvad der foregår i kirken," siger Marianne Christiansen.

Hun har ikke taget stilling til, hvad hun vil gøre, hvis en eller flere sogne i stiftet ikke ønsker at indberette tal.

- Umiddelbart er det ikke noget, hverken biskop eller stiftsøvrighed kan pålægge præster og menighedsråd. Men jeg vil da tage en snak med de pågældende præster og fortælle dem, hvorfor jeg synes, det er en god idé, siger Marianne Christiansen.

For Tim Knudsen, professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, skal kirketællinger ses i lyset af det offentliges stigende krav til dokumentation og new public management-bølgen.

Han mener derfor, det er naivt at tro, at tallene kun vil blive brugt til at aflive myter om tomme kirkebænke.

- Tal kan bruges forskelligt, og uanset hvad biskopper og præster måtte ønske, er det jo ikke til at vide, hvad den næste departementschef eller kirkeminister vil bruge tallene til. Kravene til dokumentation og effektivisering er kommet sent til folkekirken, men det kommer langsomt og sikkert, siger Tim Knudsen.

Oversigt

    Oversigt