I det fynske folks tjeneste

Fynsk kunstner vil skabe trafikkaos

En fynsk kunstner vil skabe en kontroversiel happening for at teste den danske terrorlov. Det skriver politiken.dk

Den danske terrorlov er udemokratisk og indskrænker ytringsfriheden, mener billedkunstner og afdelingsleder på Det Fynske Kunstakademi, Jakob Jakobsen.

Derfor vil han i et nyt kunstprojekt bryde terrorlovgivningen ved at forstyrre trafikken og den offentlige orden.

Jakob Jakobsen har designet tre klistermærker, som er
formet som trafikskilte og skal hænges op rundt omkring i
København.

Protesten vil ifølge Jakob Jakobsen være på kant med
terrorloven, da der i lovteksten står, at den, som forstyrrer
eksempelvis trafiksikkerheden med henblik på at få en offentlig
myndighed til at handle på en bestemt måde, er terrorist.

- Som kunstner er det magtpåliggende at handle mod en lov, som
begrænser ytringsfriheden, siger afdelingslederen fra Det
Fynske Kunstakademi til politiken.dk.