Fynsk landmand snød fodermester for tæt på 300.000 kroner

En konflikt mellem en svineproducent og en fodermester udviklede sig til en anmeldelse for vold.

En landmand på Nordfyn snød en fodermester fra Ukraine for 277.908 kroner i løn og feriepenge.

Det skriver Fagbladet 3F.

Sagen udspillede sig i Nordfyn, hvor landmanden og hans kone ville have fodermesteren til at skrive under på, at han havde arbejdet 160 timer i november og december sidste år. Ifølge fodermesteren selv, havde han dog arbejdet over 200 timer.

Efter en længerevarende konflikt, hvor fodermesteren anmeldte landmanden til politiet for vold, og hvor landmandsparret forsøgte at trække fodermesterens arbejdstilladelse tilbage hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration, SIRI, er der nu kommet afslutning på sagen.

I begyndelsen af marts blev 3F Nordhøjfyn og landmanden enige om et forlig. 

Landmanden har betalt 277.908 kroner i manglende løn og feriepenge til fodermesteren. Samt 30.000 kroner i bod for brud på arbejdstidsdirektivet.

Fodermesteren har forgæves forsøgt at finde andet arbejde i Danmark, men er nu rejst hjem til Ukraine.

Oversigt

    Oversigt