Noget tyder på, at kvindelandstræneren i håndbold, Jan Pytlick, har taget de lange briller på i forsøget på at stille et slagkraftigt landshold på benene ved OL i Rio i 2016.
I hvert fald lader han mange af de rutinerede spillere blive hjemme, når der i begyndelsen af næste måned spilles Golden League i Aarhus.
Christina Pedersen, Line Jørgensen og Trine Troelsen er for eksempel ikke med blandt de 22 navne, der er med i truppen til firenationersturneringen.
Derimod er der blevet plads til mange unge og ukendte navne i truppen, der skal møde Norge, Frankrig og Rusland over en forlænget weekend.
Jan Pytlick præsenterede sine tanker og idéer for de kommende fire år på et pressemøde i Vejle mandag.
Truppen til Golden League-stævnet ser således ud:
Målvogtere:
Cecilie Greve, HC Odense
Rikke Poulsen, KIF Vejen
Marianne Lundsby, Team Tvis Holstebro
Fløjspillere:
Mie Augustesen, Thüringer HC
Ann Grete Nørgaard, Team Tvis Holstebro
Louise Lyksborg, Viborg HK
Gitte Andersen, Randers HK
Trine Østergaard Jensen, FCM Håndbold
Fie Woller, FCM Håndbold
Stregspillere:
Susan Thorsgaard, FCM Håndbold
Mette Gravholt, Team Tvis Holstebro
Marianne Bonde, FIF
Bagspillere:
Pernille Holst Larsen, Viborg HK
Louise Burgaard, Team Tvis Holstebro
Stine Jørgensen, Aalborg DH
Lotte Grigel, Team Esbjerg
Sofie Strangholt Johansen, Randers HK
Sofie Bloch Sørensen, FIF
Julie Aagaard, SK Aarhus
Berit Kristensen, Randers HK
Ann Sofie Hjort, Ringkøbing Håndbold
Kristina Kristiansen, Team Tvis Holstebro
Derudover indgår 15 andre spillere i bruttotruppen for de næste fire sæsoner.