I det fynske folks tjeneste

Fynsk løbefund misser VM-finale i britisk regn

Anna Emilie Møller kom onsdag ikke videre til i finalen i 3000-meter-forhindringsløb ved VM i atletik.

I 2014 var Anna Emilie Møller elev på Hjemly Idrætsefterskole.

Det danske løbetalent Anna Emilie Møller løb onsdag aften det indledende heat i 3000-meter-forhindringsløb ved VM i atletik på 9 minutter og 44,12 sekunder.

Det er ikke nok til at komme med i finalen for den 20-årige dansker, der var tydeligt skuffet efter løbet, som blev afviklet i silende regn.

Læs også Yngste danske deltager: Kæmpetalent fra fynsk efterskole udtaget til OL

- Det er ærgerligt. Det er rigtig dårligt vejr i i dag, og man skal sørge for at holde sig varm, og det kan være svært i det her vejr, når man er våd, siger Anna Emilie Møller til DR.

I 2014 var Anna Emilie Møller elev på Hjemly Idrætsefterskole, hvor hun elskede at spille basket. Men Anna Emilie Møller væltede alle omkuld, da hun deltog i DM for efterskoler i Strib. Her løb hun 10 kilometer på 35 minutter og 11 sekunder.  

- Jeg har været lidt tvivlsom på det seneste, men jeg har haft den træning, jeg skulle. Men jeg har også døjet med nogle småskader i løbet af sæsonen, så min form har bølget op og ned.

Anna Emilie Møller gik forud for heatet efter en ny personlig rekord i det stærke felt, men det lykkedes ikke. Løberens personlige rekord på distancen lyder på 9 minutter og 32,68 sekunder.

Læs også Kan du huske Anna? Nu venter OL i Rio

Men på trods af den missede rekord og finalepladsen, så vælger løbetalentet at se positivt på oplevelsen.

- Det er alt sammen erfaring, som man kan bruge. Det er det positive ved det.

Finalen løbes fredag aften.