Fynsk lokal-tv bliver regionalt

Fra 1. november bliver 21 fynske lokal-Tv stationer regionale. Fra den dag sender de til hele Fyn.

Seniornet bliver en af de 21 nye tv-stationer, som fra 1. november sender på den nye regionale TV-kanal på Fyn.

- Det vil komme til at blive et kludetæppe, men alt muligt blandet sammen. Der er ikke nogen, der har lavet en plan for, hvad der skal sendes, siger Flemming Nybro Olsen formand for lokal-tv-stationen Seniornet fra Nyborg.

Niller Madsen har i mange år stået i fronten for kanalen "Odense ser rødt", og ser frem til nye muligheder og et større publikum. Samtidig er han formand for det nye sendesamvirke.

- Der vil være - i starten - noget Tv som man vil sige, hvorfor kan de ikke bare vise det for familien, siger Niller Madsen fra "Odense ser rødt".

Sendesamvirket er sammenslutningen af de i alt 21 stationer, som skal sende på den nye digitale kanal. Indtil videre er de blevet enige om, at sende programmer fra seks om morgen til klokken 17 og igen fra klokken 21 til et om natten.

TV2/FYN kommer også til at sende regionalt fjernsyn på den nye, digitale kanal. I forlængelse af stationens faste udsendelse klokken 19.30 bliver der sendt en times tv på TV2/FYN+.

Oversigt over fynske tv-stationer

Oversigt

    Oversigt