I det fynske folks tjeneste

Kæmpe ordre: Fynsk mad og kaffe skal serveres på Facebook-byggeplads

01:26

Direktør Mark Blæsebjerg fortæller, at det giver 5 til 10 nye arbejdspladser hos Kai Thor. Video: Kai Thor

Når håndværkerne skal spise eller drikke kaffe, er det fynsk cateringsfirma, som leverer mad og drikke til byggeriet af det nye Facebook-datacenter i Odense.

I næste uge starter byggeriet af Facebooks datacenter i Odense, og det bliver den fynske cateringvirksomhed Kai Thor, der skal levere maden i de fem år, byggeriet forventes at vare. Det meddeler Kai Thor i en pressemeddelelse.

- Vi er enormt stolte, og det er en kæmpe opgave for os – den største, jeg har været med til, siger Kai Thors direktør, Mark Blæsbjerg. 

Læs også Facebook: Vi vil bruge lokal arbejdskraft

- Fra starten er der omkring 600 håndværkere, der skal have alt fra kaffe og varm-selv-retter til hele måltider og mødeservicering. Hen over efteråret vil der komme flere og flere håndværkere på pladsen, og når der er flest, vil der være omkring 1.800 håndværkere, fortæller direktøren.

Det meste af maden vil blive lavet i køkkenet på Rolundvej. Første måltid serveres den 31. juli.

Borgmester: Vi skal have ledige i job

Det glæder Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), at der skabes lokale arbejdspladser.

- Facebooks valg af Odense som hjemsted for sit nye datacenter er i sig selv en blåstempling af den kæmpe udvikling, vores by gennemgår i disse år. Det vigtigste for mig er, at vi som by formår at udnytte denne mulighed for at få ledige i job, og derfor glæder det mig meget, at byggeriet allerede nu kaster lokale arbejdspladser af sig også uden for byggepladsen, siger Peter Rahbæk Juel i pressemeddelelsen.

Facebook har tidligere til TV 2/FYN fortalt, at man i forbindelse med byggeriet ønsker at gøre brug af lokal arbejdskraft og lokale materialer.

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.