I det fynske folks tjeneste

Fynsk MFer: Anerkend prostituerede

01:10

De Konservatives ligestillingsordfører, det fynske folketingsmedlem Mai Henriksen, foreslår, at prostituerede får samme rettigheder på arbejdsmarkedet som andre erhverv.

1 af 2

De Konservatives ligestillingsordfører, det fynske folketingsmedlem Mai Henriksen, foreslår, at prostituerede får samme rettigheder på arbejdsmarkedet som andre erhverv.

- Rettigheder på arbejdsmarkedet til de prostituerede er socialpolitik. Giv de prostituerede rettigheder på arbejdsmarkedet som andre her i Danmark. Der er brug for en fuld legalisering frem for den gråzone vi har i dag, hvor det er lovligt at købe sex, men hvor erhvervet ikke er lovligt. Lad os få det ud af gråzonen og ind i lyset!, skriver Mai Henriksen på Facebook.

Beslutningsforslag i Folketinget

Mai Henriksen arbejder på at fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, som sikrer de nødvendige rettigheder for prostituerede.

- De prostituerede skal hjælpes væk fra bagmændene og ud af prostitutionen. Det kræver en særlig social indsats, hvor de svageste beskyttes, og hvor politiet går hårdt efter bagmændene, mener Mai Henriksen.

- Ordentlige rettigheder vil medvirke til en generel afstigmatisering og føre til bedre forhold for de prostituerede. Når gråzonen forsvinder, vil der være større tryghed, da politiet bedre kan tilkaldes til klinikkerne.

- Med en særlig branchevejledning vil der blive stillet krav til klinikkerne. Det vil betyde bedre hygiejniske forhold, fordi der vil kunne stilles sundhedsmæssige krav til klinikkerne.

- Arbejdsmiljøkontroller vil betyde razziaer, hvor mindreårige og personer uden dansk opholdstilladelse findes og fjernes fra miljøet. Med faglige rettigheder i form af A-kasse og fagforening, vil vi give især de frivilligt prostituerede nogle bedrevilkår, siger Mai Henriksen.

Ved du noget? Så send os et tip