Fynsk MFer kan true udlændinge-aftale

I sidste øjeblik er der opstået tvivl om regeringens flertal bag udlændingeaftalen. Det fynske Folketingsmedlem Britta Schall Holberg, Venstre, har ikke afgjort, om hun kan stemme for.

Højst overraskende viser det sig nu, at flertallet bag regeringens og Dansk Folkepartis udlændingeaftale alligevel ikke er helt på plads, skriver Berlingske Tidende.

Selv om Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, forleden skar igennem og erklærede, at der er styr på Venstres folketingsgruppe, så sår Britta Schall Holberg (V) nu tvivl om aftalen, og uden hendes støtte er der ikke 90 mandater bag den.

På spørgsmålet om hun vil stemme for, svarer Britta Schall Holberg i Berlingske Tidende:

- Jeg vil høre fra ordførerens egen mund og fra ministeren, hvad detaljerne er i det her. Du må ringe til mig efter gruppemødet.

Dermed henviser hun til torsdagens møde i Venstres
folketingsgruppe.

/ritzau/

Oversigt

    Oversigt