I det fynske folks tjeneste

Fynsk MFer skifter navn

Vi kender hende som Henriksen, men fremover er det Mercado. Det fynske Folketingsmedlem hedder nu Mai Mercado.

Vi kender hende som Henriksen, men fremover er det Mercado. Det fynske Folketingsmedlem hedder nu Mai Mercado.

- Til sommer skal jeg giftes med Christopher. I april fik vi Winston, som nu er 9 måneder og verdens skønneste barn. Både Winston og Christopher hedder Mercado til efternavn, mens jeg fortsat hedder Henriksen - men det føles ærligt talt lidt underligt, skriver Mai om sit nye navn.

- Jeg vil gerne hedde det samme som resten af min lille familie og om det bliver nu eller til sommer til brylluppet er vel egentlig hip som hap.

Derfor har jeg valgt at søge om navneændring nu, og det er så netop blevet godkendt, skriver Mai Henriksen nu Mai Mercado.

Familie er vigtig

Og Mai Mercado er ikke bange for at blive glemt eller overset med det nye navn.

- Kommunikationsfolk vil formentlig hive sig selv i håret og sige at nu har folk lært mig at kende med Mai Henriksen, men for mig er tilhørsforholdet til min familie vigtig - og derfor tager jeg navneforandringen, skriver Mai Henriksen.

Ved du noget? Så send os et tip