I det fynske folks tjeneste

Fynsk milliardimperium tvunget i knæ

Blandt den tidligere milliardærs ejendomme var Sophienberg Slot, som han forsøgte at få 89 millioner kroner for, men måtte sælge med et nedslag på 38 millioner kroner. Foto: WikiMedia Commons / Ramblersen

Engang var Gunner Ruben en af Danmarks rigeste mænd: Nu skal han i konkursretten med firmaet Sydfyenske Holding

Et fynsk rederi- og ejendomsimperium ligger i grus. Den tidligere milliardær Gunner Rubens Sydfyenske Holding er begæret konkurs. Det skriver Finans.dk.

Dermed nærmer Gunner Ruben sig også bunden efter en lang nedtur udløst af finanskrisen. Før den var han blandt Danmarks rigeste med en formue på omkring to milliarder kroner.

Formuen blev grundlagt i 1970'erne med ejendomsinvesteringer. I 1996 blev han eneejer af Sydfyenske Dampskibsselskab, som han afnoterede fra Københavns Fondsbørs og omdøbte til Sydfyenske Holding.

Siden led han enorme tab på sine forretninger, og bankerne tvang ham til at sælge ud af ejendommene til langt under vurderingsprisen.

Læs også Pengetank i Svendborg med vokseværk

Ifølge Finans.dk vil der ikke være penge til kreditorerne i konkursboet.

Gunner Ruben bor i London og ejer en række andre selskaber og har i et af dem en egenkapital på omkring 40 millioner kroner, mens et andet har en negativ egenkapital på 10 millioner.

Det har ikke været muligt for Finans.dk at få en kommentar fra Gunner Ruben.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.