Fynsk minister angriber Dansk Folkeparti

Fødevareminister og Folketingskandidat på Fyn, Dan Jørgensen rettede heftige angreb mod Dansk Folkeparti i sin 1. maj-tale, torsdag.

Dan Jørgensen sagde blandt andet:

- Det er næsten ikke til at holde ud at høre på, at Dansk Folkeparti skulle være det ny arbejderparti i Danmark. Intet kunne være længere fra sandheden, sagde Dan Jørgensen.

Han beskyldte partiet for at være populistisk og for at støtte en statsministerkandidat, som vil afmontere velfærden i Danmark.

- Samtidig fremsætter de dyre forslag om alt mellem himmel og jord, som de ikke har en kinamands chance for at få gennemført, sagde han blandt andet.

Ikke overraskende havde han et andet syn på Socialdemokraterne.

Han betegnede partiet som et, der kæmper for at almindelige mennesker ahr et job, at der kommer gang i hjulene og skabe vækst.

- Og det gør vi, sagde Dan Jørgensen.

Se live-debat mellem Dan Jørgensen og Alex Ahrendtsen på TV 2/FYN klokken 19.30.

Dan Jørgensens program for 1. maj

8.45: Socialdemokraterne i Middelfart

Lillebæltsværftet, Havnegade 98, Middelfart

10.10: Dansk Metal Odense

Grønnegade 30-32, Odense

11.00: Dansk Metal Lillebælt

Fagforeningshuset på Vesterballevej 3a, Fredericia

13.30: Socialdemokraterne i Bogense

Torvet 1, Bogense

14.30: 1. maj i Kongens Have, Odense

17.30: Socialdemokraterne i Otterup

Nørregade 7, Otterup

Oversigt

    Oversigt